Akupunktur

Akupunktur

Jeg tilbyder akupunktur på klinikken.

Herfra kan bl.a. nævnes følgende som akupunktur kan have en gavnlig effekt på:

  • Alle former for smerter
  • Hovedpine / migræne
  • Rygsmerter / iskias -Frossen skulder, led problemer
  • Tennis- og golf albue
  • Allergier, af forskelig slags
  • Psykisk samt alment helbred, herunder træthed, stress, depressioner, angst,
  • Søvnproblemer, rastløshed samt svedeture

Er du i tvivl om din lidelse kan afhjælpes med akupunktur, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Behandling

Ved akupunktur indsættes meget tynde nåle i bestemte punkter på kroppen. Den traditionelle kinesiske medicin har i dag kun en historisk værdi, og i dag forklares virkningsmekanismen, og de tilstande der behandles, gennem videnskabelig forskning.

Der er i dag enighed om at virkningen af akupunktur, er at finde perifert og centralt i nervesystemet. Der er bedst dokumenteret effekt af akupunktur som smertebehandling ved uspecifikke lændesmerter, slidgigt, tennis- og golfalbue samt ved migræne- og spændingshovedpine.

Nålene som anvendes ved akupunkturbehandlingen er meget tynde, og man vil typisk ikke mærke at nålen går i gennem huden. Hvis akupunkturpunktet ligger i muskulatur, og muskulaturen som nålen sættes ind i er sund og rask vil behandlingen være smertefri.

Hvis muskulaturen derimod er overfølsom og forkortet som resultat af lokal overbelastning eller af neuropati, vil man mærke en spændingsfornemmelse, som kan beskrives som en muskelkrampe eller spjæt, dette er typisk ubehag som du oplever når muskulaturen tager fat i nålen. Dette er en positiv reaktion, og den forsvinder hurtigt når muskulaturen er afspændt, og efterlader en god fornemmelse af frihed og afspændthed.

Tilstande der behandles

Akupunktur har dokumenteret effekt ved uspecifikke lændesmerter, slidgigt i knæ og hofte, tennis- og golfalbue samt ved migræne- og spændingshovedpine. Behandlingen har også god effekt ved smerter ved kroniske nakke- og skuldersmerter samt bækken- og rygsmerter under graviditet. Der ses også en positive effekt ved kæbe- og ansigtssmerter samt smerter og kvalme efter kirurgiske indgreb. Akupunktur kan også lindre smerter som er relateret til menstruation og fødsel.

Der rapporteres også effekt af akupunktur ved stress, angst og depressionstilstande, og akupunktur anvendes som behandling ved søvnbesvær og ufrivillig natlig vandladning hos børn. Under graviditet kan akupunktur reducere morgenkvalme, og nogle undersøgelser viser en positiv tendens af behandlingsformen ved ufrivillig barnløshed. I overgangsalderen kan akupunktur reducere antal og intensitet af hedeture. Akupunktur kan også virke positivt ved tilbagevendende urinvejsinfektioner. Tandlæger anvender akupunktur bl.a. til at reducere brækrefleksen ved tandbehandling.

WHO listen

I dag anbefaler WHO akupunktur til en lang række sygdomme.

Luftvejssygdomme Lidelser i nervesystem og bevægeapparatet Sygdomme i mundhulen
Forkølelse Hovedpine, migræne Tandpine og smerter efter tandekstration
Halsbetændelse Hals-skulder-arm-syndrom Andre
Bronkial astma Iskias Ødemer (Hævelse)
Bronkitis Lumbago (hekseskud) Høfeber
Akut bihulebetændelse Betændelsestilstand i led eller knogler Smertebehandling
Akut rhinitis (snue) Akutte bevægeapparatsskader Psoriasis
Gastrointestinale Nervesmerter mellem ribben Eksem
Hikke Lettere lammelser Svimmelhed
Diarre Perifere neuropatier Impotens
Forstoppelse Øjenlidelser Rygestop
For meget mavesyre Grå stær Vægttab
Kronisk mavesår Nærsynethed Depressioner
Nethindebetændelse Hedetur

Sygeforsikringen ”danmark” giver tilskud til akupunkturbehandlinger, hvis behandlingen udføres af en RAB-godkendt akupunktør, der indberetter elektronisk til ”danmark”, og der foreligger en lægelig stillet diagnose. Læs mere om ”danmark”s regler på www.sygesikring.dk

Hvordan virker akupunktur?

Akupunktur er baseret på ligevægten mellem Yin og Yang, to modvirkende kræfter, der hele tiden bør holdes i balance. Grundprincippet er, at mennesket er ét med naturen.
Menneskets helbred afhænger af denne ligevægt, såvel i kroppen som med omgivelserne og hele Universet. Teorien er, at der i ethvert menneske gennem 12 meridianbaner strømmer en energi bestående af Yin og Yang. Kineserne kalden denne energi af “livskraft” for C’hi og kommer den ud af balance, kan den genoprettes ved at stikke nåle ind i følsomme punkter på meridianerne. Med denne metode kan en akupunktør eliminere lidelser eller bedøve et område af kroppen.

Akupunktur behandling kan ofte lindre en lang række skader og symptomer med et positivt resultat – for eksempel mange smerter, problemer i muskler og led, idrætsskader, astma, fordøjelses problemer, hormonelle ubalancer, styrke kroppens immunforsvar, rygeafvænning med flere. WHO har for øvrigt udarbejdet en liste over lidelser, der er behandlingsværdige med akupunktur. I flere lande tilbydes akupunktur behandling nu også inden for det almindelige sundhedsvæsen.

En akupunkturbehandling er stort set smertefri og varer cirka op til 45 min. Der anvendes éngangsnåle for at udelukke eventuel smittefare. Nålene stikkes mellem et par- og op til 25 millimeter ned i huden, afhængigt af fedtlaget. Patienten kan ofte føle nålestikket som en svag krampe eller udstrålende ømhed. Under behandlingen fornemmer mange en slags berusende fornemmelse efterfulgt af afslapning. Antallet af behandlinger varierer – til tider er et par behandlinger nok, men oftest skal der flere behandlinger til.

Dansk lovgivning kræver i dag en autorisation fra Dansk Akupunktur Råd for at udøve akupunktur (med nåle) – herunder dokumentation for en godkendt uddannelse samt samarbejde med en tilsynsførende læge.

Comments are closed.